Vaccinationer

Nedenstående finder du information om børnevaccinationer, influenza vaccinationer, rejse vaccinationer og vaccine mod Livmoderhalskræft

Børnevaccinationer

Det danske børnevaccinationsprogram er et tilbud til alle børn om gratis vaccination mod forskellige infektionssygdomme.
Piger og drenge kan desuden vaccineres mod HPV.

Vaccinationerne i det danske børnevaccinationsprogram gives efter et fastlagt program hos den praktiserende læge, der også rådgiver forældrene.

Alder

Vaccination

3 mdr.

Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 1 og PCV 1

5 mdr.1

Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 2 og PCV 2

12 mdr.1

Difteri-tetanus-kighoste-polio-Hib 3 og PCV 3

15 mdr.

MFR 1

4 år1

MFR 2

5 år1

Difteri-tetanus-kighoste-polio revaccination

12 år

HPV. Både til drenge og til piger.

Endvidere kan kvinder vaccineres gratis mod røde hunde.

Fra d. 1. april 2018 kan voksne over 18 år blive vaccineret mod mæslinger, hvis de ikke allerede er vaccineret eller har haft sygdommen.

1) Angiver samtidig børneundersøgelse
PCV = Pneumokokvaccine

Vaccinationer forebygger sygdomme, som kan være alvorlige for barnet. For nogle børnesygdomme gælder, at de er meget smitsomme, og at næsten alle børn vil få sygdommene på et eller andet tidspunkt, hvis de ikke er vaccinerede. Dette gælder for mæslinger, fåresyge, røde hunde og kighoste.

Følger et barn det danske vaccinationsprogram, er barnet godt beskyttet mod disse sygdomme:

  1. Difteri, der bl.a. kan give alvorlig og livstruende halsbetændelse.
  2. Stivkrampe (tetanus), der kan fås efter sårinfektion og resultere i en livstruende krampetilstand.
  3. Kighoste (pertussis), der kan være alvorlig især hos helt små børn.
  4. Polio, der kan medføre blivende lammelser.
  5. Hib-infektion (Hæmophilus influenzae type b), der kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller strubelågsbetændelse.
  6. Pneumokoksygdom (forårsaget af visse pneumokoktyper), der kan medføre lungebetændelse, blodforgiftning og meningitis.
  7. Mæslinger (morbilli), der giver høj feber, hoste, forkølelse, øjenirritation og udslæt samt risiko for alvorlige komplikationer, fx lunge- eller hjernebetændelse.
  8. Fåresyge (parotitis epidemica), der giver hævede spytkirtler og let feber og kan medføre meningitis (hjernehindebetændelse) eller testikelbetændelse samt varige mén.
  9. Røde hunde (rubella), der giver let feber, hævede kirtler og udslæt. Smitte af gravide inden for de første tre måneder af graviditeten kan medføre abort eller fosterskader.
  10. Livmoderhalskræft (Human papillomvirus-infektion, HPV). HPV-infektioner forekommer i over 100 forskellige undertyper. Nogle af disse typer forårsager vorter, andre typer forårsager kønsvorter (kondylomer), og visse kræftfremkaldende typer er årsag til livmoderhalskræft.

HPV kan også forårsage penis-, anal- og mundsvælgkræft

Rotavirusvaccine er ikke en del af det gratis vaccinationsprogram. Det anbefales at give dit barn vaccinen, da det giver en god beskyttelse mod gastroenteritis forårsaget af rotavirus. Rotavirus er den hyppigste årsag til alvorlig diarré hos børn. Vaccinen kan gives ved 6 ugers alderen i form af rotarix 2 doser eller rotateq 3 doser

Influenzavaccinationer

Fra 1.oktober  til 15.januar vaccinerer vi igen mod influenza (almindelig sæson influenza).

Vaccinationen er gratis for :

Alle over 65 år
Førtidspensionister
Ved visse kroniske sygdomme
Gravide fra 12. uge
Overvægtige med BMI > 40

Ved egenbetaling koster vaccinationen 250 kr.

Vaccinationen kan gives i forbindelse med anden konsultation på klinikken.

Bestil venligst tid allerede nu. 

Hvis vaccination ønskes efter den 15. januar er det for egenbetaling på 250 kr.

1. oktober 2021 – 28. februar 2022, kan du få gratis vaccination, hvis du: 

  • er mere end 12 uger henne i din graviditet
  • har en immundefekt eller deler husstand med en person med svækket immunsystem

Rejsevejledning og vaccination

Vi tilbyder vejledning og vaccinationer i forbindelse med ferierejser eller længerevarende udenlandsrejser. Vi følger retningslinjerne fra Statens Seruminstitut.

Alle konsultationer i forbindelse med rejsevejledning og vaccinationer koster 250 kr. per gang. Sygesikringen dækker ikke konsultation i forbindelse med rejsevaccination. Er du medlem af Sygeforsikring Danmark, gives der tilskud til dette.

Vaccination mod livmoderhalskræft

Vaccinen er relevant for alle kvinder – særligt i aldersgruppen 12-26 år.
Vaccinationen forebygger livmoderhalskræft og kønsvorter (condylomer).
Vaccinen er gratis til piger på 12 år.
HPV-infektion kan blandt andet give kræft i livmoderhalsen, og kan give kønsvorter. HPV er et meget almindeligt virus, især blandt yngre. Man bliver nemt smittet, når man har sex med en person, der har virus. Hos de fleste forsvinder infektionen af sig selv igen. Hos nogle bliver virus dog ved med at være der og kan senere i livet udvikle sig til blandt andet livmoderhalskræft.
Der findes mange slags HPV-virus. Når du er vaccineret, er du beskyttet mod 4 slags, og det nedsætter risikoen betydeligt mod de fleste tilfælde af livmoderhalskræft og kønsvorter. Selvom man er startet på et sexuelt aktiv liv, kan man fortsat have gavn af at blive vaccineret, enten fordi man ikke er smittet med HPV, eller fordi man ikke har været smittet med alle de typer HPV, som vaccinen beskytter imod.

Er du påbegyndt HPV vaccination et andet sted end hos os, er du velkommen til færdiggøre vaccinationerne hos os.
Er du gravid, skal du vente til du har født med at blive vaccineret.
Selvom du er vaccineret er det vigtig at du forsat følger screeningerne mod livmoderhalskræft, når du bliver indkaldt.